Forklaring til Reglerne

Banen
I Accuracy, Australian Round, Fast Catch, Endurance og Trick Catch skal man stå i den inderste cirkel (2m) når man kaster. I MTA må man stå hvor man vil inden for 50m cirklen.
Alle deltagere, der ikke er i gang med konkurrencen, skal fungere som linievogtere eller tidtagere efter kamplederens anvisninger. I øvrigt bruger vi de tyske regler, hvis der opstår tvivlstilfælde. Reglerne forefindes på banen.
Opvarmning
I Accuracy, Fast Catch og Endurance er der 1 minuts opvarmning til hver inden første kast. I Australian Round og Trick Catch/Doubling er der mindst 5 minutters opvarmning ialt inden runden starter. I MTA og Distance er der mindst 15 minutters opvarmning ialt inden runden starter.
Sammentælling af Point
I Accuracy, Australian Round, Endurance og Trick Catch/Doubling lægges pointene sammen for de enkelte kast i runden. I Fast Catch (2 runder á 5 kast), MTA (5 runder á 1 kast) og Distance (5 runder á 1 kast) er det bedste runde der tæller.
Samlet Vinder
Sammentællingen til overaltvinder sker på flg. måde: Der gives 1 point for en førsteplads, 2p. for en 2. plads o.s.v. Hvis der er delte placeringer, lægges deres point sammen og deles - Er der f.eks. 3 kastere på 2.pladsen i Endurance får de (2+3+4)/3 = 3p. hver. Næste plads er en 5. plads.
Trick Catch/Doubling
Bag ryggen: Boomerangen må godt røre kroppen, men skal gribes rent med hånden/hænderne. Mellem benene: dvs. begge fødder skal røre jorden, og boomerangen skal passere mellem benene, enten i flyvefasen, eller når den er grebet. Med fødderne: boomerangen skal gribes med fødderne/underbenet, med begge fødder fri af jorden, f. eks. ved hop eller ved at ligge på jorden når den gribes. I doubling er rækkefølgen af gribningerne valgfri.